LeRriets mobile keramikworkshop i Østjylland
LeRriet Keramik rykker ud som mobil keramik-workshop, med alt hvad I skal bruge til en kreativ og sanselig keramikoplevelse sammen.
Mine mobile workshops i Østjylland passer perfekt til f.eks.:
Fester
Sociale arrangementer som eks. madklubben, venindehygge eller herrearrangementer
Børnefødselsdage og andre festlige, sociale begivenheder
Polterabend
Firmaevents som eks. teambuilding
Institutioner som skoler, botilbud, fritidstilbud
Mødre-grupper - barsels keramik
Mulighederne er mange så jeg skræddersyer og former gerne workshops, ud fra specifikke, individuelle ønsker og muligheder.
Workshoppen kan eks. finde sted hjemme hos dig, på din arbejdsplads eller i både private og offentlige institutioner og kræver ingen forudgående erfaring. Alle kan være med.
Ønsker du, at dit næste arrangement, fest eller aktivitet skal være kreativ, sjov, afslappet og skabe nærvær mellem mennesker – hvad enten det er med kolleger, venner, familie eller i en pædagogisk eller socialfaglig kontekst, så sørger LeRriet gerne for en trygt faciliteret og mindeværdig keramikoplevelse.
Praktisk info:
LeRriet rykker ud med workshops i hele Østjylland. for min. 4 pers.
I former jeres værker fra bunden, vælger glasur, og så tager jeg mig af resten hjemme i LeRriet.
De færdige værker kan afhentes hos LeRriet ca. 4–5 uger efter workshoppen.
Hænderne er det primære redskab, og undervejs anvendes enkle værktøjer til at støtte forskellige håndmodelleringsteknikker.
LeRriet medbringer ALT i skal bruge. Som vært kræver det blot et bord med plads til alle, stole, og adgang til lidt vand.
LeRriet behøver kun en glad gruppe deltagere, med lyst til at være kreative og have det sjovt og hyggeligt sammen.
LeRriets workshops egner sig bedst til personer fra 8 år.
Priser:
Du finder de konkrete priser under hver enkelte produkttype.
Hvad er altid inkluderet i prisen?
Når du booker en mobil keramik workshop hos LeRriet, får du meget mere end blot kreative timer med ler.
Prisen inkluderer nemlig udover kreative og hyggelige timer sammen følgende:
Alt i materialer (0,5 kg ler pr. pers., glasurer, værktøj)
Tryg-guidet og faciliteret workshop, hjemme hos jer eller der hvor I er.
Transport og opsætning
Glasering og 2 brændinger efterfølgende
Færdig og brugsklar keramik
Klargøring, rengøring af alt i materialer
Pakke/tømme bil før/efter workshops
Hvordan bestiller jeg produktet:
Man kontakter mig via nedenstående oplysninger, vi booker en tid og så betaler man produktet via webshoppen her når bookingen er bekræftet.
Kontakt mig også gerne for spørgsmål vedr. booking via. nedenstående kontaktoplysninger, priser, andre spørgsmål, større selskaber -og arrangementer eller på vegne af erhverv - det kan også være forespørgsler om anden geografisk placering end Østjylland.
– jeg skræddersyr gerne workshops efter behov i det omfang min proces og tid kan bære det.
Sammen med jer, tager jeg mig af hele processen – fra rå ler til færdigt keramik.
Afbestillingsbetingelser:
Afbestilling er gratis indtil 14 dage før aftalte workshopdato.
Ved afbestilling 14–7 dage før opkræves 50 %.
Ved senere afbestilling eller udeblivelse opkræves det fulde beløb.
Ved booking accepteres LeRriets handelsbetingelser, som du også kan læse lige her.
Materialer og glasur:
Jeg arbejder udelukkende med stentøjsler – et stærkt og holdbart materiale som både tåler frost, opvaskemaskine og micro-ovn
Jeg bruger både pensel og dyppeglasurer og forskellige glaseringsteknikker, afhængig af form, detaljer og værkets størrelse.
OBS:
Ler/keramik er et naturligt, levende materiale som forandrer sig under brænding. Små variationer i farve og
udtryk kan derfor forekomme – og er en del af charmen ved håndlavet keramik.
Der kan derfor ikke gives garanti for ensartethed i farve, overflade eller udtryk.
Variationer kan forekomme som følge af materialernes sammensætning, glasurpåføring og brændingsproces – uanset om der
anvendes pensel- eller dyppeglasurer. Farver er vejledende, og det færdige resultat kan
afvige herfra.
LeRriet keramik
Hjortevej 53
8382 Søften
Mail: keramik@lerriet.dk
Tlf.: 40680021
CVR:39946610